Gå til indhold
Agersø Røgeri

Agersø Røgeri

Foto: Agersø Røgeri

Agersø Røgeri på Agersø Havn er oprindelig bygget som smedje til Agersø Værft. I 2014 overtog ejerne af Agersø Kro Karin og Renny Rosenlund smedjen og begyndte en nænsom renovering frem til åbningen i 2016.

En transformering fra smedje til røgeri

Røgeriet består i dag af 3 store murede rygeovne med jernlåger. Disse er i brug stort set uden brug af moderne hjælpemidler. Der ryges med brænde, fortrinsvist bøgetræ, fordi det er mindre garvet og mere subtilt end egetræ. For at give de ideelle betingelser for koldrøgning suppleres med bøgesmuld og lidt enebær som giver en helt særlig smagsoplevelse. Ovnenes patina tilfører desuden en helt speciel smag, som man ikke møder i andre røgvarer.

Agersø Røgeri

Foto:Agersø Røgeri

Renny Rosenlund fortæller:

Vores røghus er et af kun en håndfuld autentiske traditionelle røgerier i Danmark. Her hænges fisken op på slagtekroge for koldrøgning, hvilken er en overraskende sjælden tradition, som resulterer i den allerbedste røgede laks, man kan finde.

Agersø Røgeri
Foto: Agersø Røgeri
Agersø Kro koldrøget laks
Foto: Agersø Kro

På Agersø Røgeri er timere og IT-programmer ikke inkluderet. Det er en intuitiv proces, der påvirkes af faktorer som atmosfæretemperatur, fugtighed og jævn vindretning, hvilke skal kontrolleres og afbalanceres af erfarne hænder. Hver røgning får simpelthen den tid, det tager at ryge, og det varierer fra røgning til røgning og fra sæson til sæson.

Den laks, der ryges på Agersø Røgeri, er dansk landbaseret opdrætslaks i høj kvalitet og i et miljø uden lakselus, antibiotika og genmodificeret foder. Den miljøvenlige laks er med mindre fedt og en fastere kødstruktur. Udover laks byder Agersø Røgeri også på andre koldrøgede lækkerier, som bacon og brie, samt en blanding af forskellige varmrøget fisk alt efter årstid.

Læs mere om Agersø Røgeri.

Del dine oplevelser på: