Drejet

I dag forbinder Drejet hele Ærø og er en del af landevejen på Ærø, men for mindre end 200 år siden var det et vadested, der opdelte Vestærø og Østærø.

”Dr. E. Biering en af Ærøs gode sønner gennemførte i 1856 udtørringen af Graastens Nor og vandt derved over 700 tdr. land fra havet. Derfor satte efterslægten ham dette minde 1943”

Sådan står der på en 135 cm høj sten ved rastepladsen nord for Lille Rise.

Oprindeligt var Ærø delt i to dele. Marstal og den østligste del af Ærø var kun forbundet med resten af Ærø ved vadestedet Drejet.

Det betød, at man skulle sejle for at komme fra Marstal til Ærøskøbing, og i landsbyen Kragnæs er der stadig vejnavne som Færgevej og Færgegårdsvej.

Først da Gråsten Nor i 1856 blev inddæmmet – og altså vandt næsten 4 km² land fra havet - fik Marstal en fast vejforbindelse til det øvrige Ærø. Dæmningen blev bygget mod nord fra Grønnæsvej til Kragnæs.

I dag forbinder Drejet hele Ærø og er en del af landevejen på Ærø, og er en af de smukkeste strækninger på Ærø helt tæt ved vandet.

 

Vind personligt ferieminde fra din ferie på Ærø

Hvis du alligevel lægger vejen forbi Drejet, kan du jo lige så godt deltage i vores konkurrence om at vinde dit eget billede trykt som plakat.

Sådan deltager du:

  1. Besøg Drejet og tag et billede.
  2. Upload billedet til din Instagram-profil med #instaspotærø

Det var det - nu er du med i konkurrencen. Se vilkår m.m.

Du kan også tage billeder ved Skidten, på Toppen af Skjoldnæs, i Strandbyen og Egehoved og dermed øge dine chancer i konkurrencen.