Øpas

Guidede ture på Endelave

Oplev ø-livet, naturen, historien, fortællingerne og ikke mindst kaninerne sammen med ø-guide Tove Yde den skønne Kattegat-ø Endelave. Tag på heldagstur med færgebillet, bespisning og evt. leje af cykel eller book en kortere byvandring, kryddersnapsetur eller naturvandring. 

Oplev den skønne ferieø med lokal guide

Oplev øens smukke natur, kaniner og spændende historier sammen med ø-guide Tove Yde, der arrangerer ture for grupper i alle størrelser. Det kan være kortere ture med forskellige temaer eller heldags turpakker, hvor Tove har planlagt hele dagen for jer. Heldagsturene består f.eks. af ø-rundtur i traktorvogn, rundvisning i Lægeurtehaven eller på museet og bytur i den hyggelige landsby. Turpakkerne indeholder også bespisning på et af øens spisesteder. Som gruppe kan man vælge en færdig turpakke, eller man kan sammensætte sin egen tur sammen med guiden.

Få overblik over årets heldagsture på denne side

 

Book en rundtur

Du har altid mulighed for at booke en rundvisning, hvis Tove Yde er ledig. Kortere tematiserede ture kan bookes fra dag til dag. Tag eksempelvis på byvandring, på kryddersnapsetur, hvor I finder urter i byen og på stranden, på naturvandring eller cykeltur rundt om naturområdet Øvre. Kontakt Tove Yde pr. telefon eller mail og forhør jer om muligheden.  

 

Lidt om Endelaveguiden

Tove er bosat på Endelave, hvor hun har arbejdet med formidling og guidning gennem mange år, bl.a. som ansat hos Endelave Lægeurtehave. I sommerhalvåret tilbydes også åbne rundvisninger i Lægeurtehaven, hvor man bare møder op. 
Ø-guiden arrangerer også gerne weekendophold med tid til både oplevelser, aktiviteter, god mad og hygge.

Læs mere på ø-guidens hjemmeside.

 

 Tilmelding på tove@profibermail.dk