Her kan man studere Orøs mange ynglende strand- og vadefugle og det øvrige særegne dyre- og planteliv på øen. Den 14 km samlede rute er markeret med pæle, og flere steder findes der også pæle med informationstavler, der fortæller om øens natur og historik. Kulturbeholderen lige bag Orø Kro er ligeledes et besøg værd i sig selv. Her er der spændende fortællinger om Orø med flotte malede billeder indvendigt - alle indviet af H.M. Dronning Margrethe 2. Og går man videre op på toppen af Margrete Bakken, kan man se ud over hele Isefjorden, forklarer Peter Bach Larsen.