Elli‘s Snackeria - Friske snacks ved diget på Femern
Lige ned til Gollendorfer diget, mellem byerne Orth og Lemkenhafen, ligger Elli’s Snackeria, som emmer af velvære.
Den idylliske atmosfære egner sig ikke bare til at slappe af, her tilbydes også hjemmelavede snacks med fokus på sunde, naturlige råvarer, ingredienser af høj kvalitet og masser af smag.

Foto:Ellis Snackeria
Siden 2017 har Snackeria forkælet sine gæster med farverige bowls og sprød ”flammkuchen”. Der er også lidt til den søde tand, for der er altid hjemmebagt kage på menuen.
Hertil undgås det helt at bruge hvedemel, og der bruges kun lidt sukker. Det er ikke kun allergikere, som er sikre på at finde deres nye livret, også hos veganere kan synet af menuen få hjertet til at slå hurtigere.


Elli befandt sig midt i et karrieremæssigt vendepunkt i hendes liv, da hun hørte om stedet. På en stand-up paddle tur midt på Østersøen fortalte hendes gode ven Stephan hende om oprettelsen af bistroen. Begge så en mulighed for at skabe et mødested og ramte plet med deres koncept.
Med stor lidenskab og passion laver de mad og bager alt selv - efter deres egne opskrifter og med naturlige, sunde og økologiske råvarer, helst friskhøstet i regionen.

Foto:Ellis Snackeria
Siden 2020 er Snackeria også økologisk certificeret.
Det er ikke kun de kulinariske tilbud, som inviterer til at blive hængende, men også det mangfoldige udvalg af spil foran solterrassen. Med Østersøkysten-cykelruten passerer man forresten det lille, rødfarvede hus.