Kernegaarden er et historisk sted med sans for lokalt dyrkede delikatesser fra noget af landets bedste jord. Området er kendt for sin gastronomi og fødevareproduktion, der på Kernegaarden bliver nydt bid for bid.
Kernegaarden er et økologisk landsted beliggende på Fejø, i vandkanten med udsigt til Vejrø og Smålandsfarvandet.
Kernegaarden producerer prisvindende økologisk æblemost, natur cider samt gastrik, æblecider eddike og æblebrændevin. Det er calva-lagret i henholdsvis 3 og 6 måneder på egetræsfade - alt sammen i eget cideri og gårdmosteri.
Gårdbutikken og Tapas caféen med lokale specialiteter kan besøges hver dag i sommerhalvåret. Her serveres is fra Skarø, kaffe, te og dagens hjemmebag. Det er også muligt at bestille en picnickurv til at tage med ud på øen.
Derudover kan man booke et ophold i B&B værelse med gourmet morgenmad, eller tage på bondegårdsferie i ferielejligheder på gården. Kernegaarden er i 2020 solgt til familien Fournais, men drives fortsat videre af Kai og Anita med samme succesfulde koncept som hidtil.
Se mere på www.kernegaarden.dk eller på www.fejocalva.dk