Vadehavet emmer af frist luft, duften af havvand og et rigt dyre- og fugleliv.
Dén stemning forsøger Restaurant Vadehavet på Mandø hver dag at servere for sine gæster.
Store stjerneskud, saftige frikadeller, steg eller årstidens bedste desserter. Man har lov at ønske, hvad der skal på menuen hos Restaurant Vadehavet, fortæller Vinnie Nielsen, der netop er i gang med at planlægge en lokal fødselars 100-års fødselsdag, og det er altså med specifikke ønsker fra fødselaren – selvfølgelig.
Restaurant Vadehavet ligger på Mandø og mon ikke Mandøbussen kan køre dig lige til døren. For restauranteventyret startede faktisk for 25 år siden, da Preben og Berit Nielsen begyndte at køre turister over Låningsvejen fra Vester Vedsted i Mandøbussen. For et par år siden kom familien til at investere i restauranten også, som de nu driver med svigerdatteren Vinnie og hendes mand. Og der er rigeligt travlt, fortæller Vinnie og Berit samstemmigt:
Det er gode, gamle danske retter, der er i fokus. Så meget som muligt bliver lavet selv, og det er især de gavmilde stjerneskud med 2 stegte og 1 hvidvinsdampet fiskefilet serveret med rejer, kaviar og dressing på ristet brød, samt schnitzelerne med brasede kartofler, ærter og smørsovs. Men der bliver også taget godt for sig, når Vinnie skræller årstidens bedste æbler og serverer Gammeldaws Æblekage med flødeskum og macroner: