Ballen Badehotel

Ballen Badehotel fra 1928 er beliggende i centrum af Ballen på østsiden af sydøen og kun få skridt fra lystbådehavnen, badestrandene, cafeer, restauranter, indkøb og shopping.
Det er i Ballen, det sker!

Hotel:
Ballen Badehotel tilbyder standardværelser og superiorværelser, store anneksværelser for op til 4. personer pr. værelse, Rigmors Hus med 4 dobbeltværelser, Terrassehuse og stort Havehus med plads til 6-8 personer. Flere Ballen Strandpark lejligheder og huse samt ferielejligheder på Holmsborg. Alle med fladskærms TV og gratis Wi-Fi. Alle værelserne, lejligheder og indendørs arealer er røgfrie.

Hotellet er den ideelle ramme for såvel ferie, 2-dags ophold, miniferie, weekend og golfophold inkl. green fee. Store som små fester samt møder, konferencer og seminarer i multifunktionelle Lounge Emil B.

Restaurant Behrnt:
Restaurant Behrnt i White Guide 2014, 2015 og 2016.
White Guide skrev i 2015 “Samsøs bedste bud på gourmet”

Skiftende menuer over sæsonen. Se menuer her

Restaurant med dygtigt og professionelt kokketeam, som vægter Samsøs mangfoldighed af råvarer og specialiteter fra større og mindre producenter, der indgår i  en moderne klassisk brasseri-stil med masser af fisk og skalddyr.

Således får restauranten f.eks nyfangede fisk fra Mogens på havnen. Økologiske hvide asparges fra Jette & Christian i Alstrup. Jordbær og ærter fra Aage i Besser. Grønne asparges, gule squash og artiskokker fra Erik i Onsbjerg. Hele sæsonen friske kartofler af skiftende sorter fra Langemarksgård.

Restaurant Behrnt’s vinkort er afstemt efter sæsonens skiftende menuer samt vores sommerlige spisekort og egner sig til hyggelige stunder på terrassen eller blot til et glas på hotellets udendørs lounge.

Restaurant Behrnt’s søde og imødekomne serveringspersonale står altid klar til at byde velkommen i en hyggelig og uhøjtidelig atmosfære.

Udendørs servering i gårdhaven hele sæsonen.

Åben hver aften fra kl. 18.00 Bordbestilling tilrådes.