De Gode Gamle Dage i Ærøskøbing, Ærø

Foto: Niels Solholm
Begivenheder
Begivenheder
Adresse

Ærøskøbing

5970 Ærøskøbing

Kontakt

Telefon:62 52 22 84

De Gode Gamle Dage

Ærøskøbing onsdag d. 24/7 2019

Vi skruer tiden tilbage, cirka hundrede år, og går på opdagelse i Danmarks mindste købstad, Ærøskøbing.

Gaderne i den gamle bydel lukkes denne dag af for køretøjer, så de smukke, velbevarede huse rigtig kan beundres, f.eks. når vægteren går sin runde, samtidig med at der fortælles om byens unikke historie.
Dog får veteranbiler lov til at køre i de brolagte gader. Børn med tøndehjul får lov til at brede sig i bymidten, når der leges 'gamle lege' med udgangspunkt fra byens torv.

Den festlige stemning understreges bl.a. af spillemænd i gaderne, lykkehjul på torvet og folkedans i skolegården.
Byens mange restauranter disker op med frokost- og middagslækkerier, mens den lille sult kan stilles med de lækre, tykke Ærø-pandekager.

På byens bibliotek kan du mærke historiens vingesus, når dørene åbnes til den gamle arrest og arrestgård. Den gamle trykmaskine og blybogstaverne er fundet frem og med inspiration fra gamle ærøske aviser sættes teksten til dagens tryk om gamle dage i Ærøskøbing.

Om aftenen påbegyndes rejsen tilbage til nutiden, når der afholdes modeshow. Efter endt modeshow er der tid til at handle i byens mange spændende butikker og måske nyde endnu en af de lækre tykke Ærø-pandekager, inden butikker og pandekagesalg lukker kl. 21.

Program:

10.00 Aktiviteter på torvet.

10-12. Kom og snit med trækunstneren Ole Hartvig på torvet.

10-13 Vær med til at sætte teksten til dagens tryk om gamle dage i Ærøskøbing. Astrid fra Søstærk tager blybogstaver og en gammel trykmaskine med og finder inspiration fra gamle ærøske aviser - på biblioteket.

14.00 Revysangens Genklang - på Café På Torvet.

16.00 Spillemænd - musik i gaderne.

16.30 Folkedans - skolegården i Vestergade.

17.30 Spillemænd - musik i gaderne.

19.00 Stort modeshow - med tøj og sko fra byens butikker.

10-16: Åbent i Flaskeskibsmuseet i Smedegade.

10-16: Åbent i Ærø Museum i Brogade.

Kl. 11-16 og igen kl.19-21: Salg af ærøske pandekager i Søndergade.


Velkommen til eventyrlige Ærøskøbing!

Adresse

Ærøskøbing

5970 Ærøskøbing

Facilities

Den Gode Historie

Måske også interessant for dig:

Sidst opdateret af
Ærø Turistbureau