Dobbelt Jættestue i Tvedeskov

I Jættestuen er der fundet keramik, flintøkser og tværpile samt rav perler

Det specielle fortidsminde er velkendt under betegnelsen »Dobbelt-jættestuen i Tvedeskov«. Men hvis vi skal være helt præcise, er den en tvillingejættestue. Dobbeltjættestuer består nemlig typisk af to mere selvstændige høje med noget højfyld mellem kamrene. Vores jættestue har derimod kun en høj som rummer to kamre, som konstruktionsmæssig nærmest er ét kammer delt på midten af en sten.

Fra hvert af de to kamre fører en gang ud til foden af højen. Der er i dag ingen dæksten over kamre eller gange (med en undtagelse). Jættestuen mangler i den forstand en væsentlig del, bestående af dæksten og den fyld af jord og sten som en gang dækkede dem. Det medfører for os i dag at vi her kan studere jættestuens konstruktion uden at skulle kravle omkring i et bælgmørkt kammer.

I 1875 var begge kamre jordfyldte. Også dengang manglede dækstenene, og man kunne se to parallelle indgange mod sydøst. To år senere blev jættestuens to kamre udgravet af Nationalmuseets Henry Petersen for greven på Tranekær Slot. Fundene blev overdraget til slottet og indgik i grevens private samling. Oldtidsmindet blev igen beskrevet i 1947 og tinglyst i 1948, som følge af den generelle fredning i 1937. I 1978 blev jættestuens kamre og området foran randstenene ved gangmundingerne undersøgt af Langelands Museum.

Adskillige flintøkser og en del keramik fra midten af yngre stenalder blev fundet i et halvcirkelformet område oven på og under en stenpakning. Antagelig stammer fundene dels fra ofringer foran gangene og dels fra oprydning i kamrene. Mange steder er der fundet spor der tyder på at man i storstensgravenes brugsperiode ryddede kamrene for at gøre plads til nye deponeringer.

Interessant er det at man også fandt keramik fra yngre bronzealder og romersk jernalder, og at man under selve højen fandt skår af keramik fra en tidlig del af yngre stenalder. Det betyder at stedet har været brugt til religiøse handlinger i flere tusinde år. Efter udgravningen blev jættestuen restaureret og fik sin nuværende form.

I 1995 var en hjørnesten væltet, og to bæresten hældede kraftig ind i kammeret. En ny restaurering genrejste stenene og sikrede stabiliteten blandt andet ved at indsætte rustfrie stålstænger. Tørmurene blev også restaureret og afrenset.

(Tekst & billeder fra: "Fortidsminder på Langeland", af Morten Gaustad)