Drejø

Midt i Det Sydfynske Øhav ligger øen Drejø med smuk natur, masser af frisk luft og fred og ro.

Har man ikke egen båd, kommer man lettest til Drejø ved at tage færgen Høje Stene fra Svendborg. Turen gennem Det Sydfynske øhav forbi øerne Skarø og Hjortø er helt bestemt en oplevelse værd.

Færgetiderne fra Svendborg havn, og retur igen fra Drejø kan ses lige her

Et besøg på  Drejø er en stor naturoplevelse. Her er smuk natur og et rigt fugleliv i et varieret terræn. Øen byder på gode bade- og fiskemuligheder.

Drejø By er en idyllisk lille landsby med flere smukke bindingsværkshuse- og gårde, der overlevede en omfattende brand i 1942.
En af de smukke gårde er Gl. Elmegård, der har åbent om sommeren eller efter aftale. Se mere her

På øen er der en kunsthåndværkerudstilling, restaurant, købmand, teltplads, lejrskole og et kursuscenter. Desuden er der udover den nye lystbådehavn - hvor færgen lægger til - Drejø Gammel Havn, der oprindelig var en naturhavn og øens eneste havn indtil færgehavnen blev bygget i 1905.