Dyk ved Færgehavnen Strand

Foto: VisitVestsjælland A/S
Aktiviteter
Sport og andre aktiviteter
Adresse

Halsskov Havn 10

4220 Korsør

Halskov Havn var tidligere kendt for DSB´s bilfærger til Knudshoved ved Nyborg. Nu er havnen ideel til familie dykning – både snorkeldykning og flaskedykning. Uanset vejr og vind kan du dykke her. Fra stranden er det nemt at komme i vandet og op igen. Hvis du som snorkeldykker svømmer til venstre, er der masser af småsten og ålegræs på det lave vand. Her skal du kikke godt efter tangnåle, næbsnoge og snipper 

Som flaskedykker kan man svømme til højre og ind i havneområdet, som stikker ud med form som en gaffel med tre led. Max. dybde er 10 meter. Der er masser at kikke efter som eksempelvis torsk og ulk.
Lokaliteten er også fremragende til nat dyk. Om natten vil du opleve helt andre fisk end om dagen. Nataktive fisk er eksempelvis ålekvabbe, ål. I eftersommeren kan du være heldig at opleve morild under vandet på nat dyk.

Havkarudse
Havkarudsen er en af de mest almindelige fisk omkring havnen og stenmolerne – i nogle perioder af året. Hele vinteren går den ned imellem sprækker, revner og under sten og går i en slags dvale. Næsten på samme måde som en frø i bunden af mosen. En lun forårsdag i april kommer de frem fra deres vinterhi, og kan af dykkere nydes resten af året. 
De svømmer elegant med deres brystfinner med kroppen strakt, rundt omkring sten og tang. De har ret kraftige tænder, som de bruger til at knuse snegle og muslinger med. Faktisk kan man ofte høre når en havkarudse knuser deres bytte. Som dykker kan man komme helt tæt på fiskene. Hvis du åbner en musling, kan du endda få dem helt hen og spise af din hånd.

Sikkerhed
Følg altid reglerne i henhold til dit dykkercertifikat.
Husk at du selv er ansvarlig for din sikkerhed.

Ved dykning i Storebælt bør du være opmærksom på: 
1. Der kan være strøm i Storebælt
2. Strøm kan variere i styrke og retning
3. For at opnå sikkert dyk bør der være mindst to personer
4. Brug overfladebøje

Hvis uheldet er ude! Ring 112. Oplys at du befinder dig ved:
Færgehavnens strand /v Halsskov 
Halsskov Havn 10
4220 Korsør
Rednings nr: P 892

Det der er specielt ved dykning er følelsen af at være i en helt anden verden, hvor alt er mere roligt og enkelt, og hvor man nærmest er vægtløs.

Adresse

Halsskov Havn 10

4220 Korsør

Facilities

Dykkersport

Måske også interessant for dig:

Sidst opdateret af
Destination Sjælland A/S