Hulbjerg Jættestue

Tør du kravle ind i mørket?

På Sydlangeland lidt øst for Bagenkop finder man Langelands fineste jættestue. Den ligger på en bakke, og særligt når man kommer fra øst ad Søgårdsvej får man indtryk af et monumentalt bygningsværk. I 1875 blev den dog beskrevet som »en af torn overgroet høj« hvor to eller tre dæksten var synlige på toppen. Den ene dæksten var desuden »vreden ud af sit leje«. I 1947 var tre dæksten og en bæresten synlige. I 1960 gik Langelands Museum i gang med et stort udgravnings- og restaureringsprojekt. Arbejdskraft blev skaffet ved offentlig støtte. Ligesom det var tilfælde i 1933, da Julius Raklev udgravede jættestuekammeret ved Kinderballe, var der omkring 1960 muligt at få anvist arbejdsledige til det tunge arbejde ved udgravningen af jættestuen ved Hulbjerg – med forbehold om at arbejderne »omgående må afgå fra arbejdet, såfremt deres arbejdskraft måtte være nødvendig ved landbrugsarbejde, i industrien, boligbyggeriet eller ordinært arbejde i øvrigt.«

Ved udgravningen fandt man i kammerets sydende og den inderste del af gangen svære knogledynger og rige fund af genstande af ler, flint, ben og rav. Undersøgelser af knoglematerialet kunne fortælle at der var rester efter mindst 53 mennesker, hvoraf 17 var børn. Ved hjælp af kulstof-14-datering kunne man også fastslå at menneskerne hvis knogler var anbragt i jættestuen, ikke havde levet samtidig, dvs. at jættestuen var blevet brugt over en lang periode, sandsynligvis over mange århundreder fra det blev opført i slutningen af det 4. årtusind f. Kr.

Blandt enkeltfundene var to kranier specielt interessante. I en af underkæberne var der flere tænder tilbage, og én af kindtænderne havde et hul! Hullet var 4 mm i diameter og 6 mm dybt og efter al sandsynlighed lavet med et flintbor: Med moderne scanningudstyr kunne man påvise de karakteristiske runde ridser som et roterende bor laver. Patientens tænder havde svære kariesangreb og en kronisk betændelsestilstand som har været meget smertefuld. Indgrebet har nok skullet lindre og afbøde smerten. I et nutidigt forsøg på at gentage indgrebet på en anden tand tog det fem et halvt minut at gennemføre det! Hjalp det så – dette omfattende indgreb? Ja, vi ved selvfølgelig ikke om patienten blev smertefri efter boringen, men vi ved i det mindste at han levede en tid derefter. Fra flere scanninger kunne man nemlig se at der på selve hullets overflade var dannet tandsten. Og det kan kun være sket mens patienten var i live. Fundet er Danmarks ældste tandboring.

Det andet kranie som var specielt interessant, havde også et hul, men her i selve kalotten, lidt over tindingen. Sandsynligvis er der lavet et hul for at lette trykket på hjernen efter en skade. Om det har været efter et uheld eller efter et slag, ved vi ikke, men hullet sidder foran på venstre side, hvilket stemmer med skade efter et slag fra en højrehåndet person. Indgrebet kaldes en trepanation og er kendt fra flere fund fra stenalderen. Hullets kanter viser nydannelse af knoglemasse – derfor kan vi også her sige at patienten ikke bare overlevede indgrebet, men faktisk også levede en tid efter det.

Begge kranier er udstillet på Langelands Museum på Jens Winthers Vej 12 i Rudkøbing.

Jættestuen blev efter undersøgelsen restaureret. De manglende dæksten blev erstattet af granitblokke tidligere brugt af vejvæsenet!

(Kilde: "Fortidsminder på Langeland", Langelands Museum)