Koldkrigsmuseum Langelandsfort

Få historien om den kolde krig

Under Den kolde krig (1953-1989) var det Langelandsfortet, der stod for overvågningen i Østersøområdet og havde den militære kommando i området. Fortet blev nedlagt 1993, og er nu en afdeling af Langelands Museum. Det helt store tilløbsstykke er ubåden "Springeren" og minestrygeren "Askø" de er udstillet sammen med museets to fly: et polsk MIG 23 og et dansk Draken.
Drenge i alle aldre elsker at stå ved de enormt store kanoner (150 mm), og det er lige spændende for begge køn at komme ned i kanonstillingerne med deres trange mandskabsrum, lager af granater og andet grej. For fuglevenner er museet enestående med mose og nyplantet skov midt i et fugletræksområde. Der er frokoststue samt flere udendørs spisepladser.

Museet sælger bøger på dansk og tysk.