Mikkelstenen

Attraktioner
Monumenter
Adresse

Mikkelstenen

8305 Samsø

Kontakt

På østsiden af landevejen mellem Langemark og Besser ligger et mindesmærke for en af Samsøs mest markante personligheder gennem tiderne, Mikkel Søren Holm (1854-1915). Mindestenen er udført af billedhuggeren Ølsgaard fra Århus.

Mindestenen står på en høj, der er tilbagetrukket fra landevejen. Kæden op til og rundt om højen er ankerkettinger skænket af bønderne på Læsø som tak for den hjælp og støtte, de modtog af Holm.

Som en af de få samsinger gennemførte Mikkel Søren Holm en landbrugsuddannelse på Landbohøjskolen i København som "Landbrugskandidat med anmærkning", hvilket var den fineste karakter man kunne få.

I 1886 blev Mikkel Søren Holm formand for Samsø Landboforening, hvilket han var til sin død. I foreningen var han en førende drivkraft for blandt andet andelsbevægelsen. Han var med til at opføre fem andelsmejerier. Desuden udførte Holm et stort arbejde for at forbedre de mindre jordbrugeres kår og han var en af kræfterne bag landboreformen fra 1920'erne.

Adresse

Mikkelstenen

8305 Samsø

Sidst opdateret af
Samsø Erhvervs- og Turistcenter